Ildfestregattaen bliver genoplivet i 1920'erne

Redaktør Sophus Sørensen kunne i november 1921 fejre 30 års jubilæum som ansvarshavde redaktør. I den anledning bragte en række aviser rosende omtale af jubilarens alsidige virke. Særligt blev Sophus Sørensens engagement i turistbranchen fremhævet. Silkeborg egnen som turistmål var en hjertesag for den nu 'gamle redaktør'. Sophus Sørensen havde siden 1912 være formand for Silkeborg Turistforening og her stået i spidsen for en lang række initiativer lige fra Ildfest-regatterne i årene 1912 og 1915 til etableringen af Kammerslusen i 1920. Privat ydede Sophus Sørensen en indsats, blandt andet som formand i Tårnkomiteen og ved den private fredning af Sindbjerg og Stoubjerg på Sejs Hede. Silkeborgegnens skønhed delte Sophus Sørensen hellere end gerne med andre. Gæster skulle altid være velkommen i Silkeborg. Når der var udenlandsk besøg, påtog Sophus Sørensen sig ofte rollen som lokale turguide.

De første efterkrigsår var ikke befordrende for turismen. Sophus Sørensen søgte en positiv begivenhed, som kunne genskabe Silkeborgs ry som turistby. En Idfest-regatta på og ved Gudenåen vil kunne være en sådan begivenhed. Silkeborg havde afholdt disse prægtige illuminationsfester i 1899, 1904, 1908, 1910, 1912, 1913, 1914 og 1915. Kunne Ildfest-regattaen ikke genoplives? Turistforneingen og Sophus Sørensen pressede på for at få festen i 1921, men det var umuligt at få ekstratog til byen. Begivenheden måtte udskydes til 1922. Sophus Sørensen og Turistforeningen greb da ideen om at genåbne Ildfest-regatten med en 'rundskuedag' Rundskuedagen var tænkt som en stor byfest samtidig med ildfest-regatten. Rundskuedagen skulle skabe et økonomisk overskud, som kunne danne baggrund for en fast årlig tradition med Ildfest-regatta i Silkeborg. Ideen fængede, og alle kræfter blev lagt i til den store festdag fredag den 6. september 1922. Sophus Sørensen var formand for festkomiteens forretningsudvalg. Sønnen Svend Sørensen var med i et af de mange underudvalg sammen med andre af byens redaktører. Rundskuedagen var et fællesprojekt.

Begivenheden skulle markedsføres. I Nationaltidende lød opfordringen til københavnerne og sjællænderne: 'Kom herover og del paradiset med os'. De lød fristende og hvis der alligevel ikke var nok, kunne Avisens overskift: ' Silkeborg som Tusind og en nat' måske fjerne enhver tvivl. Alle måtte til Silkeborg.

Silkeborg stod på den anden ende den 6. september 1922. Omkring 40.000 mennesker deltog i festen. Overalt var byen udsmykket, og på Torvet var en mindre teltby indrettet med boder og forlystelser. Talrige frivillige hjalp til. Alt skulle klappe: Blomsteroptog, ringridning, tombola, drengevæddeløb, ballonopstigning, koncerter osv. Hvem ville se Silkeborg største æsel? Mærkværdigvis var der kun adgang  til denne attraktion for voksne. Mange voksne betalte gerne for at se , hvad der mon kunne være forbudt for børn. Bag forhænget  var imidlertid kun et spejl - og så var det med at kunne finde en grimasse, når man gik ud i menneskemyldret igen. En trøst var det dog, at det økonomiske overskud gik til det gode formål: At sikr4e regattafesterne fremover. Til rundskuedagen var udgivet et 'rundskuehæfte', som fortalte om dagen program, gav adgang til en række arrangementer og desuden var en lotteriseddel. Lotteriets hovedgevinst var noget så uvirkeligt som en splinterny Ford bil til en samlet værdi af 3.500 kr. Silkeborgenserne havde i dagene op til festen kunne se en af Darrs chauffører køre paradekørsel rundt i gaderne. Hvem ville blive den heldige vinder?

Ildfest-regatten tog sin begyndelse ved aftenstide i Havnen. Hjejleselskabet to både - Hjejlen og Hejren - var flagskibene i regattaflåden. Lidt over kl. 19 sejlede de ud med fuld musik. Mogensens Orkester spillede på Hjejlen, mens Maarquads Orkester underholdt på Hejren. Og store og små både fulgte efter. Alt og alle var pyntede. I Brassø sværmede de mange både som 'lysende insekter'. Over alt var illumination. Særlig prægtig var Klüvers Kanal. Hen ad klokken 20 kom der en vis orden i regattaflåden, og Ildregattafesten kunne for alvor begynde i skumringen.

".. og mens tonerne fra de to musikkorps løb ud over den farvestrålende sø og gav genlyd fra skovene og bakkerne, begyndte den sejlads, der sikkert for alle deltagerne blev uforglemmelig." Midtjyllands Avis, 7 september 1922.

På vejen ind til Havnen mødtes flåden af talrige farvestrålende udsmykninger og tableauer. Eventyrsejlads var Avisens ord for oplevelsen, og deltagerne måtte gang på gang råbe deres begejstring ud. Helt eventyrligt blev det, da flåden svingede ind under jernbanebroen. Overvældende var det farvemættede lyshav, som mødte de sejlende. Alle åhaverne var udsmykkede med kulørte lamper og balloner, og villaerne var pragtfuldt illuminerede.

Turistforeningens uddeling af 15.000 lamper viste sig at være givet godt ud. Overalt steg raketter op mod aftenhimlen. Inderst i Havnen havde Silkeborg Papirfabrik sørget for, at maskinmester Iversens villa blinkede i et væk med farvelagte elektriske pærer. 'Et vidunderligt farvespil'.

Sophus Sørensen var lettet, glad og taknemmelig. Det var lykkedes. I Avisen kunne den begejstrede skildring rundes af med følgende konstatering:

"Det blev fra først til sidst en fest, der for de titusinder af deltagere vil stå som et smukt og uforglemmeligt minde. Og det ar tillige et vidensbyrd om, hvad der kan udrettes, når byens borgere i forening står sammen om at løse en opgave: At skabe en fest, som foruden at glæde dem selv kan sprede Silkeborgs ry ud over landet" Midtjyllands Avis, 7 september 1922.

Alt klappede. Rundskuedagen gav et godt overskud, og Ildfest-regattaen kunne blive en årlig tradition de følgende år.