- Ildfestregatta i Silkeborg er en specialitet
- Hvad betyder Regatta egentlig?
- Allerførste Ildfestregatta
- Silkeborg historie - Silkeborg i fest
- Ildfestregattaen bliver genoplivet i 1920'erne
- Silkeborg 100 års byjubilæum
- Schlüter kom aldrig til Ildregatta-sejlads
- Silkeborg 150 års byjubilæum
- Alban Party Band til Ildfestregatta 2005
- Kærligheden varer ved
- Hvornår har der været afholdt Regatta-fester?
- Regattaplakater
Kærligheden varer ved
Asta og Niels Peter Østergaard mødte hinanden ved Hjejlekiosken under Regattaen for 50 år siden. Et år senere flyttede de til Canada. I øjeblikket er de på ferie i Silkeborg.
Det var en varm sommerdag i 1954 blandt tusindvis af gæster til Regatta i Silkeborg. Asta og Niels Peter Østergaard kendte ikke hinanden, men mellem de mange mennesker fik Niels Peter pludselig øje på en smuk kvinde. Den kvinde, der i dag er hans hustru. - Jeg var til Regatta med en veninde, da vi mødtes. Man kan vist godt sige, at han blev ved med at rende efter mig, griner Asta Østergaard, mens Niels Peter nikker samtykkende og griner med.
For tiden er ægteparret i Silkeborg på ferie, hvor de bor hos Niels Peter Østergaards søster. Parret flyttede til Canada kort efter, de havde mødt hinanden, og de har været tilbage i Silkeborg til Regatta flere gange. Dette års Regatta skulle dog være lidt speciel, fordi det er den Regatta, der kommer nærmest et 50-års gensyn. Men det er ikke bare Regattaen, der lokker. Parret er også fascineret af at komme tilbage til barndomsbyen og se, hvordan den har ændret og udviklet sig. - Det er så rart at komme hjem og se det hele. Og der er rigtig meget, der er blevet lavet om, siger Niels Peter Østergaard.
Parret er blevet boende i Canada gennem alle årene. I dag er der både børn og børnebørn, der venter på, at de skal komme tilbage. Parret har to døtre, der begge er gift og tre børnebørn er det indtil videre blevet til. Desuden har parret sin egen virksomhed, hvor de bruger det meste af deres tid. Danica Unique, som butikken hedder, er en gaveforretning, der blandt andet sælger forskellige souvenirs fra Danmark. Selvom Asta og Niels Peter Østergaard har fået et nyt liv i Canada, hvor både børn, børnebørn og forretning trives, er tilhørsforholdet til Silkeborg ikke glemt. Her mødte de hinanden, her faldt det første kys og her er de kommet igen mange gange siden. Selvom børnene har været med i byen en enkelt gang - dog dengang de var ganske små for 35 år siden. - Men de vil meget gerne med igen og se byen, bedyrer Asta Østergaard.
Børnene kender også mere til Danmark end de fleste andre canadiere. - Vi har altid lavet masser af dansk mad derhjemme, ligesom vi forsøger, at holde jul på dansk maner hver år, fortæller Asta Østergaard. I denne omgang nåede Asta og Niels Peter Østergaard desværre ikke Regattaen. De tager nemlig tilbage til Canada i dag. - Vi havde troet og håbet på, at Regattaen vil falde sammen med vore besøg. Men det må vi så håbe, at de gør næste gang, siger Asta Østergaard. Det er nemlig lang fra sidste gang, parret planlægger at besøge Søhøjlandet.
AVISEN/Rene Mølskov/16-06-2005
Historie A05

