Silkeborg historie - Silkeborg i fest

Tiden 1922-1941

BYEN NÅR
SINE GRÆNSER - 1

SILKEBORG I FEST

Silkeborg var kendt for sine ildregattafester med den store udsmykning langs Gudenåen, sejlads med illumination og et vældigt menneskemylder. Regattafesten i 1915 blev den sidste i en længere årrække blandt andet på grund af tidens trange kår.

Silkeborg Turistforening tog ideen op igen i 1922 med en rundskuefest og en ildregattafest på en og samme dag. Rundskuekomiteen og turistforeningen stod for arrangementet, som blev bakket op af Silkeborg Byråd og en lang række enkeltpersoner. Dagen oprandt den 6. september, og det blev en festdag helt ud over de sædvanlige.

 

Ungskue 1923 på Århusbakken blev en vældig, folkelig begi- venhed. Den store indgangsportal til ungskuet blev senere flyttet ud på Sanatorievej som indgang til byens fodbold- stadion.

Gaderne, Torvet og havnen var udsmykket. Ved jernbanestationen var rejst en smuk indgangsportal med byvåbnet, og om formiddagen spillede et ungdomsorkester for de mange toggæster. Torvet var festens centrum med telte, karruseller og gøgl. I Rådhuskælderen var i dagens anledning indrettet værtshus, og malermester Haarup havde malet flere, sigende transparenter, f. eks. med inskriptionerne "Drik dit øl, før det dovner, favn din pige, før hun sover" og "Den, der ej elsker kvinder, vin og sang, han er en nar livet lang". I mælketeltet kunne publikum købe rundstykker og et glas mælk til 25 øre, andre steder var der salg af øl og pølser, cigarer, frugt, honningkager, konfekt osv. Der var tombola, lykkehjul, fiskedam, Knold og Tot-teater, miniature-travbane, tallerkenknusning og kast efter mål forestillende kendte silkeborgensere.

To kabaretter gav fire forestillinger på dagen for fulde huse. Silkeborg var klar til fest, men byen ønskede også at give de mange gæster og silkeborgenserne mulighed for at få et indblik i andre sider af byens liv. Publikum kunne denne dag besøge Silkeborg Maskinfabrik, Silkeborg Andelssvineslagteri, Silkeborg Bad, byens avistrykkerier, biblioteket, Silkeborg Andelsmejeri og Arbejdernes Fællesbageri. På biblioteket var der en stor maleriudstilling. Der var også åbent hus på De gamles Hjem på Sanatorievej. Dagens mange arrangementer blev præsenteret i et rundskuehæfte, som samtidig var en lodseddel. I tidens stil var førstepræmien en automobil.

Dagens højdepunkt var det store børneoptog med udsmykkede vogne. Optoget udgik fra Borgerskolen med DUIs orkester i spidsen sammen med ridende politibetjente, dernæst kom nogle udklædte vikinger efterfulgt af vognene. Først kom Danmarksvognen med småpiger klædt i hvide kjoler med røde bånd. Næste vogn var Blicher-vognen trukket af et par stude, vognen var fuld af lyng og her sad digteren, en taterkvinde og hendes taterbørn. Af andre vogne kan nævnes Ole Lukøje-vognen, kejservognen, nationalvognen, kineservognen, spejdervognen og høstvognen.

 

	"Hjejlen"-flåden 1924. Hjejlen havde siden 1861 sejlet turister på søerne fra Silkeborg til Himmelbjerget. Den øgede turiststrøm skabte grundlag for anskaffelse af flere både på søerne, og Hjejle-selskabet havde i 1924 fire både: "Hjejlen", "Ternen" fra 1896, "Hejren" fra 1909 og "Falken" fra 1919.

Eventyr havde også inspireret til vognudsmykningen. Blandt andet var der vogne med Hyrdinden og Skorstensfejeren og Snehvide og de syv små Dværge. En vogn med en levende skovbund vakte særlig begejstring. Vognoptoget kørte langsomt gennem byen, men i Vestergade sad man uhjælpeligt fast på grund af menneskemængden, og optoget kom ikke som planlagt ind på selve Torvet.

Senere på dagen var der drengevæddeløb og ringridning på Markedspladsen. Drengene havde tre former for konkurrence: hurtigløb, forhindringsløb og sækkevæddeløb. Ringridningen var noget ganske nyt i selve byen, men en del mennesker fra oplandet deltog rutineret i denne sport.

Silkeborg myldrede med mennesker, og der var til stadighed noget at følge med i. Henimod aftenen søgte menneskemængden mod havnen og åen til den store ildregatta.

Henved 40.000 mennesker oplevede denne ildregatta. Havnen, Kildebakken, maskinmesterboligen ved papirfabrikken og mange private huse var illuminerede. Regattaflåden sejlede ud med de udsmykkede både, og illuminerede gondoler gled også ned ad åen. Fuldmånen hang over hele dette prægtige skue. Silkeborg Avis sluttede sin begejstrede skildring af begivenheden således: "Det er lykkedes vor by at skabe en storslået fest, som ikke nogen anden by i vort land kan præstere".

Næste år kom ungskuet til Silkeborg, og et stort udstillingsområde blev indrettet på fattiggårdens mark. Ungskuet var også en stor folkefest, men vejret var ikke alt for godt.

1920'erne var trange tider, men det hindrede dog ikke Silkeborg i at holde regattafester i alle årene fra 1922 til 1926.